Indiske opskrifter kræver ofte brug af ekstremt mange forskellige krydderier som kan være vanskelige at finde i de almene supermarkeder. For at kunne lave opskrifterne mere simple end de klassiske retter, men samtidig ramme de autentiske smage, har jeg udviklet mine egne krydderiblandinger. Disse blandinger er lavet på mere end 12 forskellige nøje udvalgte ingredienser, som er ristet og kværnet for at få den bedste smag.
Der findes et hav af fordomme om, hvad indisk mad er herunder at det er svært at lave, kræver meget tid og at det er uspiseligt krydret. Disse fordomme vil blive punkteret, når du gennem Mamma Suthas krydderiblandinger og opskrifter vil lære, hvordan man bærer sig ad med det indiske køkken.